Videoer

Forstå lodtrækningsforsøg på 6 minutter

Hvordan ved vi egentlig, hvad vi ved?

Hvordan efterprøver vi om vacciner virker? Hvordan undersøger vi om brugen af mundbind har en positiv effekt? Hvordan vurderer facebook, hvilke reklamer, der får flest brugere til at clicke videre?

Forskere bruger lodtrækningsforsøg - også kendt som randomiserede, kontrollerede, kliniske forsøg eller bare RCT’ere - til at finde ÅRSAGSsammenhænge. Man vil gerne bekræfte, at det er behandlingen/medicinen/tiltaget, der er den faktiske årsag til at folk får det bedre, og at det ikke skyldes andre grunde.

Lodtrækningsforsøg bliver brugt indenfor både naturvidenskab, sundhedsvidenskab og samfundsvidenskab, og er en af de få metoder, der gør os i stand til at vurdere om noget “virker”. Under corona-epidemien har vi haft et stort, uindfriet potentiale for at bruge lodtrækningsforsøg til at vurdere de samfundsmæssige indsatser, der har været med hensyn til smitteopsporing, krav til isolation og skolenedlukninger. I disse sammenhænge kunne man have trukket lod mellem fx kommuner (klyngeforsøg) og udført nogle tiltag i nogle kommuner og andre tiltag i andre kommuner.

I videoen forklares det, hvordan lodtrækningsforsøg fungerer, og hvorfor de gør os i stand til at vurdere årsagssammenhænge.

Kommentar til kritikken af det danske mundbindsstudie

Det danske mundbindsstudie DANMASK-19 medførte en del diskussion i medierne omkring, hvad man egentlig kunne konkludere ud fra studiet. Studiet blev desuden kritiseret på en række andre punkter - blandt andet stikprøvestørrelsen - og i videoen nedenfor forklares, hvad kritikken går på.

Følsomhed af lyn- og PCR-tests

Da der blev åbnet op for lyntests for Covid-19 blev der talt en masse om testenes følsomhed. Lyntestene har mindre følsomhed end de traditionelle PCR-tests, men det er måske ikke så interessant for den enkelte borger at få oplyst testenes følsomhed. En borger, der er testet er interesseret i at vide, hvad testresultatet betyder. Hvis testen er negativ, hvad er så sandsynligheden for at jeg ikke har Covid-19.

Eksterne videos om statistik

Arthur Benjamins kommentar om statistiks rolle i matematikundervisningen (i USA men bestemt også relevant herhjemme).